Hvilket toilet skal du vælge?

Fandt du ikke helt det rigtige?

Så er der lidt mere baggrund her. Nedenfor gennemgår vi de valg, guiden bygger på, så du kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag, eller tale med din lokale VVS Comfort-forhandler ud fra noget konkret.

Væghængt toilet

Cisternen er skjult i væggen, så kun skålen og trykpladen er synlige. Gulvet under toilettet er frit, hvilket gør rengøringen markant nemmere, og rummet virker større. Du bestemmer selv højden, når det monteres. Til gengæld kræver installationen en indbygningscisterne eller en skalmur, så det er en opgave for en VVS’er.

Douchetoilet

Toilet og bidet i ét, med skyl og tørrefunktion indbygget. Det er den mest komfortable løsning og bruges også af mange, der har brug for hjælp til den daglige hygiejne. Kræver både vand og strøm ved toilettet, så det planlægges bedst i forbindelse med en renovering.

Gulvstående toilet

Det klassiske toilet med synlig cisterne, skruet fast i gulvet. Billigst at anskaffe og nemmest at skifte, fordi hele toilettet kan udskiftes uden at røre væggen. Her er det afløbet, der bestemmer valget: S-lås går ned i gulvet, P-lås ind i væggen.

 

Toilet uden skyllekant

På ældre toiletter løber vandet ud under en lukket kant i toppen af skålen. Det er præcis der, kalk og snavs samler sig, og det er svært at komme til med børsten. Toiletter med åben skyllekant, ofte kaldet rimfree, har ikke den kant. Vandet skyller hele vejen rundt langs den glatte skål, og du kan tørre kanten af med en klud. For de fleste familier er det den enkeltopgradering, der mærkes tydeligst i hverdagen.

S-LÅS ELLER P-LÅS

tjek afløbet, inden du bestiller


Har du et gulvstående toilet, er afløbet det første, du skal have styr på. S-lås betyder, at afløbet går ned i gulvet. P-lås betyder, at det går ind i væggen. Du kan se det ved at kigge bag toilettet: forsvinder røret ned i gulvet eller ind i muren? Vælger du forkert, passer det nye toilet ikke på den eksisterende installation. Er du i tvivl, så tag et billede bagfra og vis det til din forhandler. Det tager to minutter at afklare og sparer en returnering.

Et væghængt toilet med åben skyllekant. Gulvet under toilettet er frit, så du kan komme til med moppen, og der er ingen skjult kant i skålen, hvor kalk og snavs kan sætte sig.

Ja, men det kræver, at der bygges en indbygningscisterne ind i væggen eller laves en skalmur foran. Det er derfor en opgave, der giver bedst mening i forbindelse med en renovering. Skal du kun skifte selve toilettet ud, er det billigst og nemmest at blive ved den type, du har.

Standardhøjde passer de fleste, men komforthøjde på et par centimeter mere er rarere at rejse sig fra, hvis der er dårlige knæ eller høje voksne i husstanden. Vælger du væghængt, bestemmer du selv højden ved monteringen.

Ud over selve toilettets dybde skal der være albuerum omkring det. Regn med omkring 80 cm foran og ved siden af som tommelfingerregel. Ved et væghængt toilet skal der desuden være plads til cisternekassen i væggen.

Nyere toiletter har to skyl, typisk omkring 2 liter til det lille og 4 liter til det store. Til sammenligning brugte ældre modeller 9 eller 12 liter pr. skyl, så der er en reel besparelse ved at skifte et gammelt toilet ud.

Nogle toiletter leveres med sæde, andre ikke. Det er værd at tjekke, inden du sammenligner priser. Kig efter soft-close, så sædet lukker langsomt i stedet for at smække, og quick-release, så du kan tage sædet af uden værktøj, når det skal gøres ordentligt rent.

Et gulvstående toilet kan mange klare selv, hvis afløbet passer. Væghængte toiletter, douchetoiletter og alt, hvor der skal røres ved indbygningscisternen, bør en VVS’er tage sig af.

Få mere inspiration
i din indbakke

Udfyld formularen og få inspiration til dit badeværelse i din indbakke med det samme